MENU
TOTO

TOTO

TOTO har gennem fire årtier leveret deres karakteristiske og eventyrlige fusion af pop, rock, funk, soul, jazz og blues. I 2018 får det danske publikum muligheden for at synge med på gamle såvel som nye hits, når de indtager København på deres 40 Trips Around The Sun Tour. Denne tour vil blive den mest omfattende til dato og starter til februar, hvor Forum lørdag den 17. februar lægger hus til et brag af en aften. 


Tallene taler for sig selv: TOTO er stadig rasende populære, her snart 40 år efter de bragede ind på rockscenen med deres selvbetitlede debutalbum. ”Hold the Line” var gruppens første store hit, som siden blev fulgt op af ”Rosanna” og megahittet ”Africa”. De har solgt over 40 millioner albums og været nomineret til utallige Grammy-priser hjemme i USA. I 2015 udgav TOTO deres første studiealbum i ti år – TOTO XIV. Det lå i top ti i ni lande og blev deres mest succesfulde album siden 1988 i England og USA. Albummet er fyldt med mesterlige arrangementer, fantastiske melodier og udviser verdensklasse musikalitet.

TOTO kan både som band og individuelle musikere høres på mere end 5000 albums. Sammenlagt har de solgt over en halv billion eksemplarer, og det er meget få bands der har sat så tydelige spor på musikindustrien, som Steve Lukather, David Paich, Steve Porcaro og Joseph Williams har.

TOTO forbliver et af de topsælgende og mest turnerende bands på verdensplan, og er et af de bands andre benchmarker sig selv mod i forhold til lyd og produktion. De bliver ved med at transcendere standarder, der er sat af musikindustrien, ved at være synonym med musikalsk troværdighed. TOTO er definitionen af popkultur og et af de 70’er bands som har udholdt de skiftende trends og stilskift og derved har haft en karriere med en verdensomspændende fanbase som tæller flere generationer.

Med nyt album og 40 års jubilæum, er der lagt op til en fest af de store dimensioner når TOTO vender retur til Danmark, hvor bandet de sidste mange gang har spillet for udsolgte sale, så det gælder om at være hurtig.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
TOTO
11. februar 2018
Icehall
Helsinki
TOTO
14. februar 2018
Fryshuset Arenan
Stockholm
TOTO
17. februar 2018
Forum
København