MENU
Tommy Kenter: En komikers tragiske bekendelser

Tommy Kenter: En komikers tragiske bekendelser

Lily Weiding sagde engang til Tommy Kenter: ”Tommy, man skal aldrig sælge ud af hovedstolen!” Dermed mente hun, at en skuespiller aldrig skal fortælle, hvilke ting i hans liv der har formet og inspireret ham som skuespiller. ”Behold magien, Tommy, og vis kun resultatet...” - altså for at blive i banksproget: ”Brug kun renterne.” I en alder af 67 har den folkekære danske skuespiller og komiker tilladt sig at bryde med hendes råd, for i de sidste 40 år har han brugt alle renterne – der er kun ”hovedstolen” tilbage.

Med sit one-man-show En komikers tragiske bekendelser inviterer den tredobbelte Bodil-vinder til en forestilling om, hvordan man bliver skuespiller uden egentlig at ville det. Hvad i alverden har ført en lille sund dreng til at stå og krænge sin sjæl ud hver aften foran en masse mennesker, han ikke kender? Tommy Kenter vil forsøge at belyse, hvorfor det er så vigtigt for en komiker at få folk til at grine, og hvad latteren gør ved os – både for publikum i salen og for ham på scenen.

En komikers tragiske bekendelser er både vedkommende og yderst underholdende og med showet har Tommy Kenter her i efteråret fået publikum til at spidse ører og ikke mindst grine, når han på ærlig og nærværende vis har delt anekdoter fra et langt liv på film, TV og landets teaterscener. Touren var en succes og blev taget godt imod i hele landet – og nu forlænges touren, når Tommy Kenter besøger fire danske byer i efterår 2019, og inviterer på en aften med personlige fortællinger, smil, gode grin og masser af musik.

”Som salig Jørgen Ryg sagde: ”Komikeren vil være tragiker – og tragikeren vil være komiker – og Lars Løkke vil være politiker.” Jeg vil helst være musiker, så på denne aften slipper publikum ikke for, at min fortælling delvis vil foregå bag et klaver. For som gamle Victor Borge allerede var inde på: ”Musik og smil er den korteste vej mellem to mennesker.”

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Tommy Kenter: En komikers tragiske bekendelser
21. september 2019
Nykøbing Falster Teater
Nykøbing Falster
Tommy Kenter: En komikers tragiske bekendelser
26. september 2019
Musikteatret
Holstebro
Tommy Kenter: En komikers tragiske bekendelser
28. september 2019
Bremen Teater
København
Tommy Kenter: En komikers tragiske bekendelser
29. september 2019
Musikkens Hus
Aalborg