Justin Bieber 2017Gabriel IglesiasJason Isbell
MENU
The Rolling Stones

The Rolling Stones

Oplev The Rolling Stones med deres spektakulære show i Telia Parken 3. oktober.

Forvent klassikere som “Gimme Shelter”, “Paint It Black”, “Jumpin Jack Flash”, “Tumbling Dice” & “Brown Sugar” og nye tracks samt overraskelser, når det legendariske rockband ruller ind i Telia Parken til oktober under deres Europa turné.

Turneen har fået navnet STONES – NO FILTER og placerer The Rolling Stones lige der, hvor de hører til – på landevejen med stop på udsolgte venues. Stones – No Filter følger op på bandets banebrydende turné i Sydamerika sidste år, der kulminerede i den historiske koncert i Havana, Cuba.

The Rolling Stones udgav sidste år det kritikerroste album Blue & Lonesome, hvor de vender tilbage til deres blues rødder. Albummet, der er indspillet på blot tre dage, har høstet stor succes og har været øverst på hitlisterne i 15 lande.

Det er i år 10 år siden, at The Rolling Stones sidst gæstede Parken i København, og den 3. oktober vender Mick Jagger, Keith Richards, Charlie Watts og Ronnie Wood tilbage for fuld udblæsning - uden filter.

 

 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
The Rolling Stones
03. oktober 2017
Telia Parken
København