The ScriptKathy GriffinThe HorrorsKaty Perry
MENU
The Lone Bellow

The Lone Bellow

Brooklyn-trioen er klar med deres tredje album "Walk Into A Storm" og et besøg på Vega 24. januar.

The Lone Bellow fik deres gennembrud med deres selvbetitlede debutalbum fra 2013 og blev hurtigt anerkendt for deres stærke harmonier, seriøse musikalitet og overbevisende liveshows. Trioen, som består af Zach Williams på guitar og vokal, multiinstrumentalisten Kanene Doheney Pipkin og guitaristen Brian E. Imquist indspillede "Walk Into A Storm" på blot syv dage med den legendariske producer Dave Cobb (Chris Stapleton, Sturgill Simpson mf.l) ved knapperne.

Det er næsten tre år siden, at bandets andet album "Then Came The Morning" udkom. Albummet blev produceret af The Nationals Aaron Dessner og i kølvandet på albummet succes blev The Lone Bellow nomineret til Americana Music Award. "Then Came The Morning" fik også placeret bandet på scenen hos blandt andre David Letterman, Conan O’Brien, Jools Holland og James Cordon. Efter succesen af deres første to albums rykkede The Lone Bellow i 2016 rødderne op og flyttede fra deres elskede hjem i Brooklyn til Nashville. 

"Walk Into A Storm" landede 15. september, og til næste år lægger The Lone Bellow vejen forbi København. Her kan publikum se frem til et ærligt, legende og fængende liveshow, leveret af et band, der er berømmet for deres håndværk og overbevisende varme, når The Lone Bellow giver koncert i Vega 24. januar. 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
The Lone Bellow
24. januar 2018
Vega
København