MENU
Tedeschi Trucks Band

Tedeschi Trucks Band

Siden Tedeschi Trucks Band for første gang spillede i Danmark i 2015, har danskerne for alvor fået ørerne op for den eminent spillende bluesrock-gruppe. Allerede et halvt års tid efter den udsolgte debut i Amager Bio, spillede de en succesfuld outdoor-koncert på Amfiscenen i Odense, og har siden været tilbage i både Randers og København.

Det 12 personer store kollektiv føres an af ægteparret Susan Tedeschi og Derek Trucks, som også lægger navn til gruppen. De har nemlig haft glorværdige solokarrierer hver især, allerede inden de fandt sammen både personligt og musikalsk og dannede det store ensemble, der er blevet sammenlignet med både The Allman Brothers Band og Grateful Dead.

Ensemblet debuterede i 2011 med Revelator, der hurtigt inkasserede dem en Grammy og Blues Music Award, og siden blev det i 2012 til det dobbelte livealbum, Everybody’s Talkin, der dokumenterede det store bands fantastisk høje koncertniveau. I 2013 udkom studiepladen Made Up Mind som nåede hhv. en 1. plads som Top Blues Album; 2. plads som Top Rock Album; og en samlet 11. plads på Billboard 200 i USA. Seneste fuldlængde er ’Let Me Get By’ fra 2016 som høstede store roser internationalt.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Tedeschi Trucks Band
08. april 2019
Circus
Stockholm
Tedeschi Trucks Band
10. april 2019
Sentrum Scene
Oslo
Tedeschi Trucks Band
11. april 2019
Amager Bio
København
Tedeschi Trucks Band
12. april 2019
Værket
Randers