MENU
Tech N9ne

Tech N9ne

Den træfsikre rapper vender tilbage til Danmark til sommer, hvor han bringer sit solide bagkatalog og lynhurtige rim til både København og Odense, når han indtager Pumpehuset 14. august og Posten 15. august. 

Tech N9ne er en erfaren herre med over 25 år i hiphop-branchen, eget pladeselskab og et imponerende bagkatalog. Hans levering og flow er mesterligt – i studiet såvel som live, og Tech N9ne har gang på gang cementeret sin status som en af en af de teknisk skarpeste og mest hårdtarbejdende rappere nogensinde. 

Den amerikanske rapper holder verdensrekorden for at gennemføre den længste tour i hiphop-historien – 90 shows på 99 dage. Tech N9ne kunne sidste år udgive sit tyvende studiealbum Planet, som invaderede Billboard charts som nummer 1 på både Rap Chart, The Independent Chart og R&B og Hip Hop Charten.

Tech N9ne besøgte Aarhus tidligere på året i selskab med Krizz Kaliko, hvor den garvede ordsmed lagde smilets by ned med sit eminente flow.

”Tech N9ne er en af de teknisk bedste rappere. Det beviste han i den grad også. Der var underholdende passager, hvor han skød hurtige og brandvarme rim efter publikum, med en nøjagtighed, der var fascinerende”. – Gaffa 

Til sommer kommer turen til København og Odense, når hiphop-pioneren bringer sit veludviklede og vanvittige flow til Pumpehuset og Posten.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Tech N9ne
14. august 2019
Pumpehuset
København
Tech N9ne
15. august 2019
Musikhuset Posten
Odense