Michael BubléRBCThe 1975
MENU
Smokepurpp

Smokepurpp

Den amerikanske rapper Smokepurpp, der udgør den ene halvdel af den berygtede trio Gucci Gang med Lil Pump og Gucci Mane, har de seneste år været toppen af Soundcloud-rap-bølgen. Nu får danske fans mulighed for at opleve ham herhjemme, når han indtager Store Vega 4. marts på sin Lost Planet Europe Tour.

Den unge rapper og producer Smokepurpp, der går under det borgerlige navn Omar Pineiro, væltede ind på den internationale lo-fi rapscene i 2015 gennem musikplatformen Soundcloud. Han begyndte karrieren som producer i high school og begyndte at rappe, da han ikke havde succes med produktionerne.

Pieneiro udgav sit debut mixtape Deadstar i 2017, der røg ind på Billboard 200 album-charten som nummer 42. I 2018 udgav Smokepurpp nummeret "Nephew" i samarbejde med vennen og samarbejdspartner Lil Pump, der er blevet hans største udgivelse indtil videre med over 100 millioner streams. Debuten Deadstar blev taget varmt imod af den internationale hiphop-presse -også af danske Soundvenue, der kvitterede med fire stjerner:

**** ”Den anarkistiske og effektive trap-energi er stadig intakt, men Smokepurpp går også helt nye veje på ‘Deadstar’ og eksperimenterer blandt andet med druggy autotune og anderledes lydbilleder, som også udvider det lyriske univers.” – Soundvenue

Smokepurpp udgør ligeledes den ene halvdel af duoen Gucci Gang sammen med Lil Pump, men har i den grad bevist, at hans alsidige og eksperimenterende lyd kan stå på egne ben. Oplev Miami-rapperen og hans anarkistiske energiudladninger, når hans Lost Planet Europe Tour ruller ind i Store Vega til marts. 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Smokepurpp
04. marts 2019
Vega
Køebenhavn