MENU
Pusha T

Pusha T

Det tidligere Clipse-medlem Pusha T er aktuel med sit tredje studiealbum Daytona, der landede i maj. 9. december rammer den amerikanske rapper VEGA.

Clipse var i 00'erne et af de hotteste hiphop-navne. Virginia-duoen blev opdaget af Pharrell Williams, hvis producerteam The Neptunes producerede 2002's Lord Willin og siden hovedværket Hell Hath No Fury (2006) – et af årtusindets mest roste rap-albums.

Efter tre plader gik Clipse i 2015 i opløsning, da Pusha T i 2013 allerede havde udsendt sit første soloudspil, My Name Is My Name, via Kanye Wests selskab, GOOD Music. Og det fik en overordentlig varm modtagelse i pressen og af fansene.

På debuten medvirkede prominente navne som Kendrick Lamar, Chris Brown, Future , Big Sean, Rick Ross og selvfølgelig Pharrell. Siden da har Pusha T fulgt op med konceptalbummet King Push – Darkest Before Dawn: The Prelude, hvor blandt andre sværvægtere som Kanye West, A$AP Rocky og Jill Scott er at finde på album-gæstelisten. 

Tidligere i år landede det kritikerroste album Daytona, som også er produceret af Kanye West. Daytona gik ind som nummer 3 på Billboard 200 og overhalede dermed den succesfulde debut My Name Is My Name, der gik ind på listen som nummer 4. 

Til december skruer Pusha T i den grad op for varmen i København, når han besøger VEGA med Daytona under armen. 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Pusha T
09. december 2018
Vega
København