MENU
Migos

Migos

Den fremadstormende rap-trio, Migos, spiller deres første koncert på dansk jord i det nye TAP1 den 17. august.

Atlanta rapperne er kendt for deres energiske liveshows, og det danske publikum kan forvente intet mindre end den vildeste hiphop fest med fængende ordsnedkeri og veldrejede beats, når drengene Spiller deres første danske koncert.

2016 var et stort år for Migos, der den sidste halvdel af året udgav deres andet album Culture. Albummet, der tæller store hits som ”T-shirt”, ”Slippery”, ”Call Casting” og den virale banger ”Bad and Boujee” strøg direkte ind som #1  Billboards 200 albumliste. Sidstnævnte røg også ind som #1 på Billboards Hot 100 liste i starten af 2017, efter at Donald Glover, også kendt som Childish Gambino, dedikerede en særlig del af sin takketale til tracket ved Golden Globes. 

Det beslægtede trekløver, Quavo, Takeoff og Offset, kickstartede deres karriere med udgivelserne af en lang stribe af mixtapes. Deres første af slagsen, Jugg Season, landede i 2011, men det store gennembrud kom i 2013, hvor Drake hoppede på det officielle remix til deres monster hit ”Versace”. 

Migos har lige siden været et velkendt navn på hiphop-scenen og været trolig leverandør af friske pust med originale flows og velkendte ad-lips over pulserende trap beats. Deres unikke stil har inspireret adskillelige andre rappere og gjort dem yderst eftertragtede for andre kunstnere at producere og arbejde sammen med. Senest har de blandt andre arbejdet sammen med store navne som Calvin Harris og Frank Ocean på ”Slide”, Katy Perry på ”Bon Appétit”, og Justin Bieber på DJ Khaled nummeret ”I’m The One”.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Migos
17. august 2017
Tap1
København
Support: Lågsus