MENU
Komos Festival præsenterer: Lucky Chops

Komos Festival præsenterer: Lucky Chops

Det festlige ”boybrassband” Lucky Chops spiller op til fest i København, når de rammer Pumphuset for fuld udblæsning lørdag 23. juni.

Lucky Chops har tidligere besøgt og begejstret i Danmark, hvor de har spillet deres solide pophits på blæseinstrumenter for fyldte sale heriblandt et udsolgt Pumpehuset og et udsolgt Studie 3 i DR Koncerthuset.

I 2015 blev Lucky Chops en viral sensation, da en turist filmede deres fortolkninger af ”I Feel Good', "Stand by Me" og "Funkytown" på sin Iphone i New Yorks Subway – Og bandets verdensomspændende succes blev på kort tid en realitet. Anno 2018 har Lucky Chops turneret verden rundt og deres festlige videoer brager stadig derudaf på YouTube.

Bandets rødder går tilbage til LaGuardia Arts High School, hvor bandets fem medlemmer mødte hinanden. I starten optrådte de på gader og stræder, og ambitionen var at blæse folk omkuld med et rockbands energi og gøre musikken dansabel, som var de DJ’s – Og det har i den grad lykkedes for de fem gutter.

Der er uden tvivl en fantastisk aften fyldt med energisk og intens brass-funk, der sigter efter dansefødderne, i vente, når Lucky Chops rykker ind i Pumpehuset for udblæsning til sommer. 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Komos Festival præsenterer: Lucky Chops
23. juni 2018
Pumpehuset
København