MENU
KSI & Randolph

KSI & Randolph

Med over 20 millioner subscribers er KSI en af verdens største YouTube-stjerner. Til sommer drager han i selskab med produceren og YouTube-kollegaen Randolph på deres fælles New Age Tour, som rammer Vega 18. juni. 

Udover at de tilsammen har flere milliarder views, har KSI & Randolph i den grad også gjort sig bemærket i musiklandskabet de seneste par år. Samarbejdet mellem de to britiske stjerner startede tilbage i 2011 og har siden spredt sig som en steppebrand.

YouTube-fænomnet KSI er kendt for sine vlogs, reaction videoer, diss-tracks, challenge videoer og senest sin musik. Hans kanal har over 20 millioner subscribers og et svimlende antal views på over 4 milliarder. Sidste sommer inviterede KSI og hans amerikanske YouTube-rival Logan Paul deres fans til et årets største og meste hypede events, da de gik i bokseringen mod hinanden i et udsolgt Manchester Arena. 15.000 fans så kampen live i arenaen og mere end 800.000 fulgte med på YouTube.

KSI har arbejdet tæt sammen med Randolph de seneste par år, og sammen står de blandt andet bag tracks som ”Beerus”, ”Slow Motion” og ”Red Alert”.  Randolph producerer og rapper - og plejer ved siden af sin succefulde YouTube kanal, der har over 600.000 subscribers og mere end 42 millioner views.

KSI & Randolph seneste tour var tilbage i 2015, og anno 2019 er det virale makkerpar klar til at indtage fødelandet og resten af Europa på deres New Age Tour. Her kan de danske fans glæde sig til ny musik fra KSI & Randolph, special guests og hits som blandt andre ”Lamborghini”, der har haft over 100 millioner views. 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
KSI & Randolph
26. juni 2019
Klubben
Stockholm
KSI & Randolph
27. juni 2019
Sentrum Scene
Oslo
KSI & Randolph
28. juni 2019
Vega
København