The ScriptThe Lone BellowSteel PantherKaty Perry
MENU
John Cleese

John Cleese

Stik modsat den legendariske komikers egen forventning om at stille træskoene, så lever John Cleese stadig i bedste velgående og vender nu tilbage til Danmark med sit Last to see me before I die show - måske for sidste gang…  

Den nu 77-årig John Cleese gæstede i 2016 Danmark, hvor han kiggede tilbage på en imponerende karriere som komiker, skuespiller og forfatter. Humoren er stadig spiddende og sort, filteret ikke eksisterende og til næste år gæster han København, Aalborg og Randers til maj. 

Den britiske legende blev skilt fra sin kone gennem 16 år, Alyce, som i den forbindelse modtog cirka 120 millioner af Cleeses formue. Nu er han færdig med afbetalingen til ekskonen, føler sig fri til at gøre hvad han har lyst til, er formodentlig i gang med at forsøde de sidste år af sit liv, og vender nu tilbage til Danmark. 

Cleese havde stor succes med Monty Python fra 1969-1974 hvor han var medforfatter til - og havde hovedrollen i den udødelige Dead Parrot - sketch. Han stod også bag The Ministry of Funny Walks og endte med at forlade truppen for at skabe sin egen serie, Halløj på badehotellet (Fawlty Towers). Denne gjorde Cleese til det mest succesfulde Monty Python medlem og han har siden medvirket i en række film. Fisken de kaldte Wanda og Fierce Creature - som han selv har skrevet, Harry Potter, The Day the Earth Stood Still og Charlie’s Angles: Full Throttle. Ud over film har han lagt stemme til en del karakterer i tegnefilm som Trolls, Planes, Valiant og Shrek serien og kan med bogen Men altså… (So Anyway) også kalde sig forfatter.

Komikeren har kigget ind i krystalkuglen og har forudset at han snart har fortalt sin sidste joke, så dette er højst sandsynligt sidste chance for at opleve John Cleese live, når han gæster Danmark med sit The last time to see me before I die show.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
John Cleese
21. maj 2018
DR Koncerthuset
København
John Cleese
22. maj 2018
DR Koncerthuset
København
John Cleese
23. maj 2018
Musikkens Hus
Aalborg
John Cleese
24. maj 2018
Værket
Randers