MENU
Girl in Red

Girl in Red

Oplev den den hypede norske sangerinde Girl in Red på hendes World in Red Tour 12. november, når hun indhyller Lille Vega i sin stemningsfyldte sovekammer indiepop.

Bag projektet Girl in Red står den blot 20-årige Marie Ulven. Hun startede karrieren på sit teenageværelse, hvor hun lærte sig selv at spille guitar og klaver, og dernæst at producere sin egen musik. På under et år voksede projektet med hastige skridt på hendes sociale medier, hvor livet som ung millenial, og især temaer som mentalt helbred og homoseksualitet, blev sangenes omdrejningspunkt.

Ulven er nu solidt plantet på prominente musikmedier som DIY Mag, The Line of Best Fit og The Faders radar – og danske Bands of Tomorrow er ligeledes vilde med det det norske stjerneskud og skrev følgende om hendes optræden ved dette års by:Larm Festival i Oslo:

”Jeg har sjældent set en blive løftet af så mange hænder fra et så begejstret publikum. Måske er det lige præcis dét, der er drivkraften for girl in red. Hun er båret af en hel generation, som trænger til at blive hørt og forstået. Og med Marie Ulven i fronten, kan vi jo ikke gøre andet end at slå lytte-lapperne ud og komme i gang. girl in red har vist os, at hun er kommet for at blive…” – Bands of Tomorrow

Til efteråret får fans af pigen i rødt endelig mulighed for at opleve hende herhjemme, når hun indtager Lille Vega i november. 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Girl in Red
12. november 2019
Lille Vega
København