Jason Isbell
MENU
Bryson Tiller

Bryson Tiller

Bryson Tiller har netop fejet benene væk under publikum på årets Roskilde Festival, og til efteråret vender han tilbage til Danmark på sin Set It Off Tour, hvor han gæster det nye Tap1 med sit andet studiealbum True to Self og favoritterne fra debuten T R A P S O U L .

Tung trap, forførende r’n’b, buldrende beats og blød crooner. Bryson Tiller er en kombinationens mester, og den unge multiplatinvindende rapper og sanger har siden 2015 debuten T R A P S O U L tryllebundet fans.

Tidligere på året landede Bryson Tillers andet studiealbum True to Self, der røg direkte ind som nr.1 i hjemlandet USA og blev udråbt af Variety til at være ”et af sommerens, hvis ikke årets, største albums”. True to Self er blevet streamet mere end 400 millioner gange, og singlen “Somethin Tells Me” er blevet lyttet til 36 millioner gange siden udgivelsen i starten af maj.

I selskab med DJ Khaled og Rihanna står Bryson Tiller også bag en af sommerens største bangers, ”Wild Thoughts”, og det er ikke første gang rapperen har været selskab med navne i svægvægterklassen. Kunstnere, som blandt andre Young Thug og Tory Lanez, har også haft Tiller med en tur i studiet.

Bryson Tillers bedrifter er ikke gået ubemærket hen, og han har hjemtaget blandt andet en Grammy nominering, vundet to BET Awards og udsolgt 47 shows under sin T R A P S O U L Tour. Denne sommer imponerede Bryson Tiller under Arenas grønne teltdug på årets Roskilde Festival, hvor han ifølge Soundvenue leverede en femstjernet koncert.

Så der er masser at se frem til, når Bryson Tiller rammer det nye Tap1 den 31. oktober på sin Set It Off Tour.

Billetsalget starter 14.juli kl.10.00

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Bryson Tiller
31. oktober 2017
Tap1
København
Support: SZA