MENU
Bill Burr

Bill Burr

Bill Burr er en mand med mange talenter, og kan skrive både stand-up komiker, skuespiller, voice artist, forfatter, musiker, podcaster og samfundskritiker på CV’et. Han optræder for udsolgte sale i hele verden, og hans Monday Morning Podcast er en af de mest downloadede comedy-podcasts på iTunes. Tredje sæson af hans animerede serie på Netflix F Is For Family, med ham selv, Laura Dern og Justin Long på rollelisten, har premiere i slutningen af året.


Burr har også medvirket i film som Daddy’s Home med Mark Wahlberg og Will Ferrell, The Heat med Sandra Bullock og Melissa McCarthy, Stand Up Guys med Al Pacino og Christopher Walken og spillet overfor Kevin Costner i indie-filmen Black or White. Han spillede ligeledes den tilbagevendende karakter ’Kuby’ i serien Breaking Bad, som han høstede rasende gode anmeldelser for.


Herhjemme er Bill Burr en stor favorit blandt de danske comedy-stjerner som Christian Fuhlendorff, Rune Klan, Lasse Rimmer og Frank Hvam, der i interviews og på sociale medier har peget på ham som en af deres favoritkomikere:


”Han er toppen inden for standup lige nu. Han er simpelthen komikernes komiker.” – Frank Hvam


”… han er bare vanvittigt morsom. Og derudover så får man en følelse af, at den måde, han taler på og er på på scenen, det er fuldstændig ligesom han er i virkeligheden. Og det er godt!”
– Rune Klan


”Ham her er fantastisk. Tro mig.” - Christian Fuhlendorff


Om det er på skærmen, det store lærred, i øregangen eller på scenen, er en ting sikker: Bill Burr er hyldende morsom og garant for verdensklasse underholdning. Oplev ham og hans nye stand-up BILL BURR 50 show live i Koncertsalen, DR Koncerthuset til foråret.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Bill Burr
30. april 2019
Koncertsalen, DR Koncerthuset (EKSTRA)
København