MENU
Bert Kreischer

Bert Kreischer

Bert Kreischer har mange talenter, og er både stand-up komiker, reality TV-vært og skuespiller. Han er ligeledes kendt for sin evne til at feste og drikke, og har givet sin nye comedy tour det passende navn Body Shots World Tour, som danskerne får fornøjelsen af at opleve fredag 3. maj 2019 på Bremen Teater.

Han har netop været aktuel med sin anmelderroste Netflix-special, Secret Time, og betegnes i USA som en af de bedste historiefortællere i sin generation - blandt andet på grund af hans evne til at skildre den stereotypiske amerikanske college party boy på vej ind i en midtvejskrise.

Denne skildring startede allerede i 1997 med en festlig reportage i magasinet Rolling Stone, som besøgte Kreischers universitet Florida State University, og udnævnte ham som ”the top partier at the Number One Party School in the country”.

Der er løbet meget øl gennem Kreischers vom siden, og han betragtes i dag som et ”sjældent og utroligt talent” (Interrobang). Body Shots World Tour er hans tredje comedyshow, som følger op på The Machine og Comfortably Dumb, der begge spillede for udsolgte sale i hjemlandet USA.

Med de tidligere shows, hans podcast Bertcast, YouTube-showet Something’s Burning og bogen Life of the Party: Stories of a Perpetual Man-Child (2014) har Kreischer med stor succes fundet sin helt egen stil af indsigtsfuld og tåkrummende komik.

Denne kan danskerne for første gang opleve på dansk jord, når han gæster Bremen Teater til foråret.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Bert Kreischer
03. maj 2019
Bremen Teater
København