MENU
Asaf Avidan

Asaf Avidan

Den fængslende folkrock og americana-artist Asaf Avidan bringer sin uforlignelige vokal og summende råhed til Store VEGA 29. april. Den kommende solotour er i forlængelse af albummet The Study on Falling.

The Study on Falling er Asaf Avidans sjette album, hvis man inkluderer de tre album, han udgav med the Mojos. Den tryllebindende singer/songwriter, guitarist og harmonika-spiller er oprindeligt fra Israel, men hans toner har bredt sig langt over landegrænser.

Americana-entusiastens tungeste skyts er hans unikke vokal, der har en fængslende sprødhed over sig. Det nye album demonstrerer Avidans evne til at væve atmosfæriske folk-toner sammen med sin hudløst ærlige lyrik. Sjælfulde, svidende guitarer karakteriserer hans sange, hvilket gør dem tidløse med deres klassiske lyd. 

Asaf Avidan har en helt særlig kærlighed for folkrock og americana. Siden hans karriere startede for et årti siden, har Avidan genskabt de to genrer på sin egen specielle og succesrige måde. I tidens løb er den dybsindige musiker blevet sammenlignet med legender som Bob Dylan, Nina Simone og Leonard Cohen. 

USA er fædrelandet for americana, og dette var grunden til at Avidan valgte at indspille sine album på amerikansk grund. Han havde brug for at pleje sin kreativitet i hjemlandet for den musik, som han elsker. The Study on Falling er produceret af Mark Howard, som bl.a. også har arbejdet på Bob Dylans Time Out of Mind. 

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Asaf Avidan
29. april 2018
Vega
København