The ScriptKathy GriffinThe HorrorsKaty Perry
MENU
Anne-Marie

Anne-Marie

Den engelske popsensation Anne-Marie fylder den. 11. april Store VEGA til kanten med relaterbare popsange, der har invaderet hitlisterne hele året. 

Sandsynligheden for at du har slået dig løs på dansegulvet til et megahit med Anne-Maries sprøde stemme i løbet af året, er rimelig stor. Singlen ”Alarm” har over 200 millioner afspilninger på Spotify, og samarbejdet med Sean Paul på Clean Bandits ”Rockabye” er blevet lyttet til over 600 millioner gange. Sangen er hele ni gange gået nr. 1 på den engelske singlehitliste.

Anne-Marie har netop toppet sin travle sommer med udgivelsen af singlen ”Heavy”, som er produceret af Invisible Men (Zayn Malik), Nana Rogues (Drake) og MNEK (Zara Larsson, MØ).  Sangen er hendes anden solosingle siden ”Ciao Adios”. Begge er gode eksempler på Anne-Maries evne til at skrive relaterbare popsange.

Målrettethed har været en del af Anne-Maries liv siden barndommen, hvor hun startede med danse- og sangundervisning som blot toårig. Sideløbende med at gå på college begyndte hun at deltage i forskellige sangkonkurrencer for yderligere at træne sin stemme. En god ven introducerede Anne-Marie for en sangskriver, der manglede en god stemme på sine demoer, og Anne Marie endte med at indspille i Elton Johns Rocket Music Studio. 

Successen fortsætte herfra med et samarbejde med gruppen Rudimental, som hun både har skrevet sange, indspillet og turneret med over hele verden i forbindelse med 2015-albummet We The Generation. Som solist debuterede Anne-Marie i 2015 med ep'en Karate (hun er tidligere tre gange verdensmester i sporten), og hun arbejder for tiden på sit debutalbum, der er sat til at lande i slutningen af 2017. 

Og fremtidsambitionerne hos sangerinden er ikke små: ”When I'm good at something and I know I can be the best, I carry on; so Beyoncé, Sia, Rihanna - I'm coming for you yeah…”

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Anne-Marie
11. april 2018
Vega
København