MENU
Andrea Bocelli

Andrea Bocelli

Den italienske stjernetenor Andrea Bocelli bringer sin store stemme til København, hvor han giver koncert i Royal Arena 12. marts 2019.

Publikum har en magisk aften i vente, når Andrea Bocelli, også kendt som "Den blinde tenor", besøger København. Flankeret af symfoniorkester og et storslået kor vil stjernetenoren fremføre nogle af operaens største arier og sine egne mest populære hits i Royal Arena til næste år.

"Verdens smukkeste stemme" – Al Jarreau

Toscana-fødte Andrea Bocelli blev født med grøn stær og mistede synet allerede som 12-årig, men inden da havde han allerede lært at spille på kaver og tværfløjte. Det er dog Bocelli’s sangtalent, der har placeret ham på verdenskortet som en af de største tenorer.

Gennembruddet kom i 90’erne, først i hjemlandet side om side med Luciano Pavarotto – efterfølgende i resten af verden på turné med verdensstjernen Zucchero. Siden da har Bocelli vundet hjerter og tryllebundet med sin store stemme verden over.  

"Hvis Gud kunne synge, så ville han lyde som Andrea Bocelli" – Celine Dion

Andrea Bocelli har solgt mere end 80 millioner album på verdensplan og har sunget duetter med store kunstnere som Sarah Brightman, Eros Ramazotti og Celine Dion. Senest har Andrea Bocelli lavet nummeret ”Perfect Symphony”, hvor han er i selskab med den britiske popstjerne Ed Sheeran.

Sidst Andrea Bocelli besøgte Danmark gav han koncert i et fuldstændig udsolgt Forum. Til marts næste år gæster verdensstjernen Royal Arena, og traditionen tro bliver han bakket op på smukkeste vis af et stort kor og symfoniorkester.

Vi opfordrer til at man benytter de officielle salgssteder, når der skal erhverves billet til et af vores arrangementer. Vi kan kun garantere for billettens ægthed, hvis den er købt igennem et af disse officielle salgssteder.
Andrea Bocelli
12. marts 2019
Royal Arena
København
Andrea Bocelli
14. marts 2019
Telenor Arena
Oslo
Andrea Bocelli
16. marts 2019
Scandinavium
Gøteborg